Moving Spaces Horsens
Juni-august 2017:
Som et led i udviklingen af en ny plan for byens gågade opstiller Moving Spaces installationen 'Pariser-alléen' på en strækning i gågaden. En allé af spidsløn med tilhørende bænke og lydinstallation af musik og lyde fra en gade i Paris.
Efterfølgende oplæg om projektet på konferencen Urban Lab i Fængslet i Horsens.
__________________________________________________________________
Fra idéskitsen til Moving Spaces Horsens:
'Haverne og Havet'
Vi besøgte Søndergade i Horsens en hverdag i februar. Og den kan noget. I hvert fald i den besøgendes øjne. Den er bred og lang, med statelige huse langs sit forløb, som vintersolen og den blå himmel trak øjnene op imod. Men den mangler også noget.
Borgerne ønsker sig en hyggeligere gågade. Men hvad vil det sige? Måske f.eks. at den føles mindre bar, mindre som om man skal gå en hel dagsrejse fra side til side, mindre tom, mere samlet? I Feng Shui ville man nok beskrive Søndergade som lidt for voldsom chi – altså, at livsenergien strømmer for hurtigt gennem det store, brede, lige strøg uden at kunne bugte sig og finde harmonisk hvile undervejs. Det minder også lidt om Skjern Å, altså efter man rettede den ud for at få vandet til at strømme hurtigst muligt mod havet. Det var heller ikke optimalt.
Men Søndergade inviterer ikke til hygge i den forstand, vi normalt tænker det. Den er ikke lille og sød og frikadelle-agtig; den har noget så sjældent for en dansk provinsby som STOR størrelse, storladenhed, noget grandiost, store armbevægelser – og så er den ovenikøbet smuk og elegant, fuld af historiske bygningsfacader, perlerækker af store og små palæer, der ikke er ødelagt af murstens- eller betonkasser i halvfjerdserdesign. Der er noget pariserboulevard over den. Søndergade er flot – og kan blive endnu flottere. Den er lidt for tom og lidt for tør og lidt for lige. Den er ikke organisk.
Men det vil vi gøre den til. Vi foreslår at tilføre Søndergade to elementer, der på samme tid kan binde den sammen fra ende til anden og fra side til side; kan gøre det nydelsesfuldt at slentre i gaden og dvæle og kikke; kan skabe en følelse af, at energien bugter sig harmonisk gennem hele gadens forløb i stedet for at drøne igennem.
Det ene element er træer. Det andet element er en 'sejlrute' optegnet i gadens belægning, der binder gaden sammen fra Vitus Berings Plads til Torvet i den anden ende, og med en kompas-skulptur som midterakse. To enkle elementer, der ikke skal prøve kunstigt at formindske gaden til hyggestørrelse eller forvirre dens udtryk med små spredte elementer, men som skal styrke den skønhed, gaden allerede besidder og gøre den til et smukt og rart og unikt sted, hvor man nyder at være.
Vi vil så gerne ha’ du bli'r lidt længere, for nu at bruge Faktas ord.
....
Fra Vitus Berings Plads til Torvet trækkes en havblå linie, der drejer og vinkler sig fra side til side i et uregelmæssigt mønster. For hver vinkel er tilføjet en længde- og breddegrad for et sted ude i den store verden (hvilket sted afsløres ikke, det må man selv slå op, når man kommer hjem). Børn kan spæne langs ruten, mens forældrene slentrer gennem alléen...
Midt på gågaden, ved det gamle rådhus, brydes ruten af et kompas, der er lagt ned i belægningen, så kun den øverste bue stikker op – det kan også ligne det øverste af en jordklode, en globus; en påmindelse om, at verden udgår herfra, hvor vi står. Her starter eventyrlysten.
....
